Vi søger en slagtermester for Brugseni Qaqortoq

Kan du sikre, at slagterafdelingen i Qaqortoq leverer den bedste kvalitet? Så er det dig vi søger.
Hos Brugseni Qaqortoq stræber de efter at være byens foretrukne indkøbssted. Derfor har de brug for en kompetent og engageret slagtermester, der har sit faglige håndværk i orden. Du skal være med til at sikre, at kunderne altid møder en inspirerende afdeling, når de handler i butikken.
Som slagtermester i en af Grønlands største detailkæder vil du komme til at arbejde med traditionelle ferske råvarer samt grønlandske specialiteter, som rensdyr og moskus. Du vil blive en del af en alsidig hverdag med masser af aktivitet. Det er vigtigt, at du kan holde hovedet koldt, når det går stærkt og altid er serviceminded overfor kunderne.