Brugseni søger dygtig uddeler til Nuuk

Brugseni søger dygtig uddeler til Nuuk

Er du en god købmand og trives du i et job med mange udfordringer og har du lyst til, at stå i spidsen for et team på 175 medarbejdere? Så er du måske Brugsenis nye uddeler.

Som uddeler har du stor lyst til at udfordre dit købmandskab, du har viljen til at gå forrest og være med til, at udvikle butikkens drift og medarbejdere for at skabe succes. For såvel medarbejdere som vores kunder.

Brugseni søger en erfaren og engageret uddeler, der har mod på at føre et godt lokalt købmandsskab i Grønlands største by og hovedstad. Vi er en 100% grønlandsk ejet detailhandelsvirksomhed, med butikker i 8 af Grønlands største byer. Vi har et stærkt og tæt samarbejde med Coop Danmark.

Butikken ligger i hjertet af Nuuks centrum med et salgsareal på 4500 m2 og med en omsætning på over 300 millioner er Brugseni Nuuk, Grønlands største butik. Du vil få det overordnede ansvar for nonfood, bageri, slagter og delikatesseafdelingen. 

Derudover er der 2 mindre filialer i Nuuk samt en franchise af Panduro Hobby.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med den øverste ledelse om at definere en ny strategi samt udvikle nye standarder for Brugseni Nuuks nye og kommende ledere. Du skal derfor have lyst og kompetencer til, at være en aktiv del af udvikling- og implementeringsprocessen af strategien 2022-2025. Som uddeler i Brugseni vil du blive en del af en virksomhed i konstant udvikling og du vil få mulighed for at bruge alle dine lederkompetencer.

Om dig

  • Du har erfaring fra lignende stilling i detailbranchen (Kendskab til Coop Danmark it-systemer vil være en fordel)
  • Du kan dokumentere resultater fra tidligere stilling
  • Forstår vigtigheden i at have en dynamisk og salgsklar butik med høj standard og kvalitet, med kunderne i fokus
  • Sikre at fastholde et højt aktivitetsniveau af såvel dig selv som dine medarbejdere
  • Resultatorientet og fokus på opnåelse af fastlagte budgetter
  • Købmandskab, succes, udvikling og engagement er nogle af dine nøgleord
  • Du mestrer at motivere, udvikle og fastholde dine medarbejdere i et åbent og humørfyldt miljø
  • Har gode kommunikationsevner og lyst til et job med tæt samarbejde med lokalbestyrelsen og tæt sparring med salgschefen
  • Du går gerne forrest i alle henseender

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og udfordrende job som uddeler i Grønlands største butik 
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor du har mulighed for at være med til at præge strategien for 2022-2025 
  • Et job hvor arbejdsmiljøet og medarbejdernes arbejdsglæde ikke kun er noget vi siger, men noget vi efterlever og Brugseni har certificering i ‘Great place to work’
  • Løn efter kvalifikationer med mulighed for personalebolig og bohaveflytning samt årlig feriefrirejse
  • Mulighed for til- og fratrædelsesrejse ved kontraktopnåelse


Om Nuuk

Nuuk er Grønlands hovedstad med ca.19.000 indbyggere. Der er mange muligheder for familier samt gode uddannelsesfaciliteter for børn i skolealderen. Der er et aktivt bymiljø med gode indkøbsmuligheder, caféer, biograf og svømmehal. Nuuk er omkranset af en smuk natur, med rig mulighed for vandreture i baglandet, jagt om sommeren samt fiskeri og sejlads i det store og smukke fjordsystem, der ligger omkring Nuuk. I vinterhalvåret er der også mulighed for langrend- og alpinski.

Ansøgningsfrist: 16/07/2021

Der holdes samtaler løbende.

Tiltrædelse er snarest eller efter aftale.

Vi venter gerne på den rette kandidat.

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef Brian Flies fra Flies HR på mobil +45 22480089 eller brian@flieshr.dk.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Mark Kobberrød på tlf.: +299 363502 eller mark.kobberroed@knb.gl.

Flies HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler – også inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

BRUGSENI

Læs mere om Brugseni her: www.brugseni.gl

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.