Bliv dyrlæge hos Donnas Dyreklinik i Nuuk, Grønland

Et fagligt og menneskeligt eventyr i hjertet af Arktis

Donnas Dyreklinik er Grønlands eneste faste dyreklinik og blev grundlagt i 2012, som en selvejende institution med støtte fra foreningen Nuummi Uu­ masut (Nuuks dyr). Alt udstyr er skaffet gennem donationer – selv vores rønt­gen fremkalder er betalt af en donation fra selveste J.K. Rowling, som krydsede vores vej. Et lille strejf af trylleri midt i det arktiske.

RAMMER, RELATIONER OG PERSPEKTIVER

Vi leder efter en dyrlæge, som vil på eventyr. Du behøver ikke forpligte dig for evigt – men du skal være nysgerrig, fagligt velfunderet og åben for en oplevel­se, der nok vil ændre dit blik på både kliniklivet og verden.

Som dyrlæge har du det faglige ansvar for klinikkens arbejde og den daglige behandling af dyrene. Klinikken ledes af en frivillig bestyrelse, hvor flere med­ lemmer selv er dyrlæger. Vi har åbent fire dage om ugen og har planer om, at flytte i nye og større lokaler.

Der er mulighed for at kombinere klinikarbejdet med veterinærfaglige opgaver for Grønlands Selvstyre – og på sigt deltage i rejser, hvor vi bringer dyrlæge­ hjælp ud til steder i Grønland, hvor ingen anden gør det.

EN HOVEDSTAD I UDVIKLING – MED NATUREN SOM NABO

Nuuk har lige rundet 20.000 indbyggere og er i hastig udvikling. Men her er også stilhed, nordlys og en kultur, der insisterer på nærvær. Dyreejerne er tak­nemmelige, samarbejdet er tæt og naturen er allestedsnærværende.

PRØV GRØNLAND AF

Er du i tvivl, om Grønland er noget for dig? Så begynd med en arbejdssommer­ferie. Vi betaler flybilletten, og du kan bo i vores lejlighed med udsigt til havnen mod en egenbetaling. Her kan du mærke rytmen og finde ud af, om det er et sted, du vil kalde dit – i en tid eller for altid.

SPØRGSMÅL?

Er du nysgerrig på livet som dyrlæge i Grønland, så ring til Ane på +299 38 13 13. Hun kan fortælle, hvordan det faktisk er, når fjeldene er baggård, og klien­terne kommer med taknemmelige øjne og pels i alle farver.

Har du derimod spørgsmål til det mere lavpraktiske, som hvordan man får flyt­tet sit bohave over Atlanten (det sørger vi for), hvordan arbejdstiderne egentlig er eller noget helt tredje, så er det Tom, vores klinikchef, du skal have fat i på +299 55 55 29. Han har styr på det hele. Også tidsforskellen.

INTERESSERET?

Stillingen ønskes besat snarest muligt – eller når det passer for dig. Send din ansøgning og CV til ledelse.donnasdyreklinik@gmail.com. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Grønland.

“Arbejdet minder om en dansk smådyrspraksis bare i et roligere tempo. Nuuk er en fantastisk by med vild natur og skønne dyr og dyreejere. Jeg er her for fjerde gang og kommer helt sikkert igen.” Ane Laursen Dahlkilde, dyrlæge

Donnas Dyreklinik

Du finder yderligere information om Donnas Dyreklinik på www.donnasdyreklinik.gl.

Ansøg her

Drag & Drop Files, Choose Files to Upload You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.