Vi søger en dygtig dyrlæge til et barselsvikariat i Grønland

Har du lyst til at at arbejde i en lille, hyggelig smådyrsklinik i Nuuk – så er det måske lige dig vi søger! 

Vi søger en dyrlæge til et barselsvikariat i Donnas Dyreklinik med ønsket start fra midten af august 2021 til foråret 2022 , da vores ene dyrlæge er i lykkelige omstændigheder.

Donnas Dyreklinik er en lille, hyggelig smådyrsklinik med plads til to dyrlæger og en klinikassistent. Vi tager primært imod selskabsdyr såsom hunde og katte, samt  kaniner,små gnavere og fugle. Klinikken råder bl.a. over udstyr til digital røntgen, ultralyd, Idexx Catalyst one til blodprøveanalyser, mikroskopi og inhalationsanæstesi.

Donnas Dyreklinik er en selvejende institution, som har tilknyttet en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse.

Om stillingen 
Du vil sammen med klinikkens anden dyrlæge stå for den daglige drift af klinikken. Arbejdsopgaverne indeholder, men er ikke begrænset til; vaccinationer, udredning og behandling af medicinske patienter, elektive og et mindre antal akutte operationer, anæstesiovervågning samt bestilling af medicin. Klinikken  samarbejder med flere danske dyreklinikker, for at sikre dig faglig sparring hvis  det bliver nødvendigt.

Du vil få mulighed for  tilrettelæggelsen og udførelsen af dine daglige arbejdsopgaver. Tilkaldevagt uden for klinikkens åbningstider aftales indbyrdes mellem dig og klinikkens anden dyrlæge. Tilkaldevagtordningen er i øjeblikket begrænset til hverdage fra kl. 8-20.

 Vi tilbyder

  • Et job med spændende og varierende arbejdsopgaver
  • En unik mulighed for at kombinere klinikarbejde med administrativt arbejde
  • Dækning af bohaveflytning
  • Mødet med en masse dyreejere, der er dybt taknemmelige for, at du har valgt at arbejde i Nuuk
  • Gode kolleger, der vil tage godt imod dig
  • Muligheden for at opleve den fantastiske grønlandske kultur og natur

Vi forventer, at du 

  • Er uddannet dyrlæge med dansk autorisation
  • Har erfaring med klinisk arbejde med smådyr
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Taler og skriver dansk, svensk eller norsk. Det er ikke nødvendigt, at du kan tale grønlandsk

Om Nuuk
Nuuk er Grønlands hovedstad og største by med næsten 18.000 indbyggere. Byen har et rigt kultur- og byliv og tilbyder fritidsaktiviteter for både børn, unge og voksne. Naturskønne omgivelser med fjelde og fjorde er kun et stenkast fra byens centrum og giver gode mulighed for at dyrke friluftslivet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer. Eventuelle vagtudkald aflønnes særskilt. 
Arbejdstiden er fuldtid, hvilket i Grønland er 40 timer ugentligt.

Bolig 
Der stilles bolig til rådighed, såfremt du ikke i forvejen har en bolig i Nuuk. 

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Interesseret?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +45 6083 3117, +299 583117 eller dorthe@flieshr.dkSåfremt du har spørgsmål til det daglige arbejde så er du velkommen til at Donnas dyreklinik, på +299 381313, +299 555529 eller donnasdyreklinik@gmail.com.

Flies HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler – også inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Donnas Dyreklinik

Du finder yderligere information om Donnas Dyreklinik på www.donnasdyreklinik.gl.

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.