Erfaren projektchef til Rambøll Grønland A/S

Vil du stå i spidsen for nogle af Grønlands mest spændende infrastruktur- og byggeriopgaver? Rambøll Grønland A/S søger en erfaren og analytisk stærk projektchef, der kan styre større projekter sikkert i mål og samtidig fungere som kulturbærer og faglig sparringspartner for vores projektledere.

På grund af stigende opgavemængde udvider vi teamet og leder efter en profil med en solid teknisk baggrund, skarpe ledelseskompetencer og lyst til at være en del af en international koncern med et stærkt lokalt afsæt.

Om jobbet

Som projektchef bliver du en central del af et team på ca. 25 kolleger, fordelt på vores kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Du vil få ansvar for at lede større og komplekse projekter fra idéfase til aflevering samt understøtte og udvikle vores projektledere. Din rolle bliver både strategisk, styrende og støttende – med fokus på kvalitet, fremdrift og trivsel.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

Projektrelaterede opgaver

  • Styring af større projekter inden for byggeri og anlæg
  • Support og sparring til projektledere (PL’ere) – herunder coaching og kapacitetsplanlægning
  • Økonomistyring og opfølgning via Maconomy
  • Projekt- og ressourceplanlægning 
  • Kontraktstyring, tvisthåndtering og kunderelationer
  • Styring af leads og opportunities
  • Udarbejdelse af tilbud og oprettelse af ekspresprojekter
  • Samarbejde med Rambøll Danmark (RDK) og Rambøll Engineering Center (REC)

Administrative og organisatoriske opgaver

  • Onboarding af nye medarbejdere
  • Bidrag til udvikling og implementering af forretningsplaner

Du kommer til at arbejde i en organisation, hvor bæredygtighed, innovation og ansvarlighed er centrale elementer – og er med til at sætte retningen for vores ambitioner om at bidrage aktivt til den grønne omstilling og udviklingen af fremtidens samfund i Grønland.

Din profil

Vi leder efter en erfaren og analytisk stærk profil, der evner at tænke både strategisk og operationelt. Du er struktureret, tålmodig og empatisk – og samtidig tydelig i din kommunikation. Du trives med ansvar og kompleksitet, og du brænder for at udvikle både projekter, forretning og mennesker.

Vi forventer, at du:

  • Har en ingeniørfaglig baggrund
  • Har flere års erfaring med projektledelse og byggeledelse
  • Er en “talknuser” med stærke analytiske og økonomiske kompetencer
  • Har solid erfaring med kontraktstyring og risikostyring
  • Har samarbejdet med bygherrer, arkitekter og entreprenører
  • Trives i rollen som mentor og kulturbærer – og har lyst til at dele viden
  • Har erfaring med eller interesse for bæredygtigt byggeri
  • Har erfaring med ERP- og CRM-systemer
  • Er omgængelig, løsningsorienteret og har en naturlig autoritet i dialogen med både kunder og kolleger

Erfaring med projekter i Grønland er en fordel, men ikke en forudsætning.

Dit primære arbejdssted vil være vores hovedkontor i Nuuk, men der kan være periodiske opgaver eller besøg på vores kontorer i Sisimiut og Ilulissat. Vi hjælper gerne med bolig og introduktion til lokale forhold – både praktisk og kulturelt.

Om Rambøll Grønland

Rambøll Grønland A/S er en del af Rambøll-koncernen, som er en global rådgivende ingeniørvirksomhed med mennesket i centrum. Vi arbejder ud fra værdier om ordentlighed, respekt, innovation og samarbejde – og vores løsninger skaber værdi for både mennesker og miljø.

Vi arbejder tæt sammen med Rambølls øvrige afdelinger og koncernenheder og tror på, at mangfoldige teams skaber de bedste og mest langtidsholdbare løsninger. Hos os får du både lokal forankring og globalt udsyn.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Inooraq Brandt på inb@ramboll.gl

Vi glæder os til at høre fra dig.

Rambøll Grønland A/S

Du finder yderligere information om Rambøll Grønland www.ramboll.gl

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.