Forvaltningschef for Teknik og Miljø søges til Kommune Kujalleq

Forvaltningschef for Teknik og Miljø søges til Kommune Kujalleq

Kommune Kujalleq tilbyder en spændende og udfordrende chefstilling på det tekniske område til en talentfuld leder, der har lyst, mod og evner til at gøre en forskel i en afdeling med mange forskellige opgaver.

Som Teknisk chef i Kommune Kujalleq indgår du i chefgruppen og har direkte reference til Kommunaldirektøren og et tæt samarbejde med forvaltningscheferne fra de øvrige områder.
I chefgruppen lægger vi vægt på et tæt, godt og tillidsfuldt samarbejde og prioriterer at arbejde på tværs af fagligheder og ansvarsområder.

Kulturen i kommunen er uformel og uhierarkisk og udviklingen gennemføres i samarbejde og dialog.

Kommune Kujalleq er den sydligste Kommune i Grønland, der består af 3 byer (Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq) og 11 bygder. Du vil som Teknisk Chef have ansvaret for medarbejdere ansat i de tekniske afdelinger i alle tre byer og du vil derfor have en del rejseaktivitet i forbindelse med dit job.

Som Teknisk Chef har du det overordnede ansvar for mange spændende opgaver, som blandt andet omfatter myndighed, drift og udvikling af planlægningsområdet, miljøområdet, byggesagsbehandling og arealtildelinger, renovation, veje og trafik, samt de grønne områder. Endvidere fungerer Forvaltningen som bygherreadministrator for Kommunale renovations- og anlægsprojekter.

Dine kvalifikationer

  • Har praktisk ledelseserfaring fra lignende stilling
  • Har lyst og erfaring til at videreudvikle det tekniske område samtidig med, at den daglige drift gennemføres i overensstemmelse med de politiske krav
  • Er med til at sikre at fastsatte målsætninger opnås
  • Tænker i helhedsorienterende tværgående løsninger
  • Du er god til at håndtere mange forskellige opgaver med respekt for den enkelte
  • Det forventes ydermere, at du behersker dansk flydende i skrift og tale. Kendskab til det grønlandske sprog og erfaring fra Grønland generelt vil være en fordel men ikke et krav.

Du er som profil

  • Du har en uddannelsesbaggrund og grundlæggende forståelse for og erfaring med ledelse i den offentlige sektor, som understøtter stillingens indhold og opgaver
  • Du har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation, gerne med erfaring som rådgiver og sparringspartner for det politiske niveau
  • Gode samarbejdsevner både internt og eksternt
  • Godt kendskab til Teknik og Miljøområdet – det kan både være en teknisk akademisk uddannelse eller en mere almen generalistuddannelse suppleret med relevant efteruddannelse

 Vi kan tilbyde dig

  • Et udviklende job med store faglige og ledelsesmæssige udfordringer
  • Dygtige kollegaer og med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Naturoplevelser og fritidsmuligheder i et af Grønlands smukkeste områder

 Løn og ansættelsesforhold.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og ASG om løn– og ansættelsesvilkår for administrative chefer.
Stillingen kan eventuelt tilbydes som en åremålsansættelse.

Derudover stilles der en personalebolig til rådighed med egen betaling efter gældende regler samt rejseudgifter og evt. bohaveflytning. Der må forventes lang ventetid, hvorfor du i mellemtiden vil få tilbudt møbleret vakantbolig. 

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Alle øvrige spørgsmål til stillingen stille til partner Dorthe Flies fra Flies HR Consulting på mobil +45 6083 3117, +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

KOMMUNE KUJALLEQ

Du finder yderligere information om kommune Kujalleq på https://www.kujalleq.gl/

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.