Genopslag – Styrelseschef til Digitaliseringsstyrelsen

Allagarsiuteqqitaq – Digitalinngortitsinermut Aqutsisoqarfimmi pisortaq

Aqutsineq piginnaasaqarluarfigiviuk Kalaallit Nunaannilu nuna tamakkerlugu digitalinngortitsinermik suliaqarneq siuttuuffigerusulluguTaava immaqa illit Digitalinngortitsinermut Aqutsisoqarfiup pisortartaassarivaatit!

Digitalinngortitsinermut Aqutsisoqarfik inuiaqatigiinnut kalaallinut aaqqiissutissanik digitaliusunik isumannaatsunik assigiissaakkanillu pilersuisuuvoq. Nuna tamakkerlugu nittartakkatigut paasissutissatigullu sillimaniarneq, nunalu tamakkerlugu digitalimik ineriartortitsineq aqutsisoqarfiup akisussaaffigai, aammalu aqutsisoqarfiup oqartussaasutut suliassaqarfigisaani digitalimik ineriartortitsinermut nunalu tamakkerlugu malittassanut sinaakkusersuisuulluni, tamatumunnga ilanngullugit nuna tamakkerlugu aaqqiissutinik digitaliusunik ingerlatsineq aamma sullissinissamut anguniakkanik erseqqissunik aalajangersaaneq, pilersuinerup isumannaatsuunissaa, aningaasaqarnermik aqutsineq periusissiatigullu ineriartortitsineq.

Aqutsisoqarfimmi pisortatut periusissiat maanna atuuttut iluatsilluartumik naammassineqarnissaat qulakkeerinneqataaffigissavat.
Aqutsisoqarfiup qitiusumik allaffeqarfimmi immikkoortortat tamaasa pilersugaralugillu suleqatigai, aammalu avataani suleqatigisartagaqarpoq, pilersuisoqarpoq soqutigisaqaqateqarlunilu assigiinngitsorpassuarnik.  Taamaattumik soqutigisaqartut siammasissut tapersersuinissaat qulakkeerniarlugu periusissiat tunngavigalugit sulisinnaasariaqarputit, attaveqaqatigiinnermut piginnaasaqarluarlutit kiisalu sulisunik suliatigut immikkut ilisimasalinnik aqutsisinnaasariaqarlutit aqutsisoqarfiullu tamarmiusup pisortaaffiginissaa piginnaasaqarfigalugu.

Aqutsisoqarfik nuna tamakkerlugu digitalimik aaqqiissutinik arlalinnik ingerlatsisuuvoq qitiusumillu allaffeqarfimmi IT-mik ingerlatsinermik inatsisinillu malitsitsinermik isumaginnittuulluni – ingerlatsinermi suliassaqarfiit pingaarutillit annertuut – ingerlatsinerup immikkoortuisa ilai qitiusumik allaffeqarfimmut inuiaqatigiillu ataatsimut isigalugit pingaaruteqarluinnartutut inissisimapput. Taamaattumik pingaaruteqarpoq aqutsisoqarfimmi pisortatut ajornartoorfiusunik tassanngaannartumik pisunik isumaginnissinnaanissat, tamatumunngalu peqatigitillugu suleqatiginneriaatsimik pitsaasumik attataqarsinnaassaatit ineriartortitsisinnaallutillu aammalu aqutsisoqarfiup anguniagaanik periusissiaanillu sullinniakkanut assigiinngitsunut ingerlatitseqqiisinnaassallutit. Taamaattumik aqutsinermik misilittagaqarluarputit, pisullu taama ittut isumaliutigilluakkamik anersaaqarluni tamatigut isumagineqartassapput aamma suliarinninnermut aarlerinaatit tunngavigalugit aqutsinermik tunngaveqassallutik.

Aqutsilluarnissaq pingaartinneqarpoq, taamaattumillu ukiuni arlalinni aqutsinermik misilittagaqarneq aqutsinikkullu piginnaasaqarluarneq pisariaqarluinnarput. Aqutsisuussaatit misilittagartooq – aamma pisortaasut aqunneqarnerinut, aammalu aqutsinermi suliatigut piginnaasaqarluarneq pingaartissavat aqutsisoqarfiullu akisussaaffeqarfigisaani tallimaasuni qaffasissutsini tamani isumassarsiortitsisinnaaneq, kajumilersitsisinnaaneq ineriartortitsisinnaanerlu paasisimasaqarfigalugit:

Sulisunik aqutsisoqarfik – aqutsisoqarfiup aningaasaqarnermik aqutsineranik inatsisitigullu akisussaaffeqarfittut suliassaqarfiinik isumaginnittuuvoq. Inatsisinut immikkoortortaq IT-mut tunngasunik pisiortornermut, paasissutissanik illersuinissamut aamma inatsisiliornerup digitalinngortitsinermut piareersimanissaa pillugu pisortani oqartussaasunut tamanut siunnersuisarpoq ikorfartuillunilu. Inatsisitigut ingerlatsinermi suliassat ilaatigut tassaapput aqutsisoqarfiup inatsisiliornermut suliniutinik pilersaarutaata naammassineqarnissaa, isumaqatigiissutinik suliarinninneq, suliariumannittussarsiuussinermut pilersaarut aamma nakkutilliinermut aaqqissuussineq.

Digitalimik Sullissivik – oqartussat ataatsimoorussamik innuttaasunut suliffeqarfiutilinnullu nittartagaata sullissivik.gl-ip aamma naalakkersuisut nittartagaata naalakkersuisut.gl-ip teknikkikkut ingerlanneqarnerannik ineriartortinneqarnerannillu isumaginnittuuvoq. Tamatuma saniatigut immikkoortortaqarfiup pisortat ataatsimoorussamik nittartakkatigut aaqqiissutissaannik qitiusumik allaffeqarfiup paasissutissanut nittartagaannik 27-nik imaqartumik ingerlatsinermik ineriartortitsinermillu suliaqarpoq.

Suliniutinut immikkoortortaqarfik – pingaarnerusutigut marlunnut avinneqarsimasumik akisussaaffeqarpoq: 1. PMO – nuna tamakkerlugu digitalinngortitsinermut periusissiami suliniutinik aqutsineq aamma suliniutinut digitalinngortitsinermut periusissiamut kontumit aningaasaliiffigineqartut kiisalu pisortat ataatsimoorussamik suliniutinut ilusiliaannik ineriartortitsineq ingerlatitseqqiinerlu 2. Suliniutinik aqutsineq – immikkoortortaqarfimmi aqutsisut periusissiamit suliniutinik immikkut toqqakkanik aqutsisuupput.

IT-mut immikkoortortaqarfik – IT-p kiffartuussivianik isumaginnittuuvoq, applikationinik ingerlatsineq aamma ESDH-systemimik ineriartortitsineq, qitiusumik allaffeqarfiup ataatsimoorussamik serveriinik attaveqaataanillu IT-kkut ingerlatsineq ineriartortitsinerlu, kiisalu pisiortorfigisartakkanik aqutsinermut akisussaaffik 60-init amerlanerusunik isumaqatigiissuteqarfiusoq akuersissuteqarfiusorlu. Immikkoortortaqarfimmi immikkut ukkarineqartoq tassaavoq IT-kkut isumannaallisaaneq attaveqaqatigiinnerlu isumannaatsoq, ingerlatsineq ineriartortitsinerlu ukkataralugit.

Nittartakkatigut paasissutissatigullu sillimaniarnermut immikkoortortaqarfik – nuna tamakkerlugu nittartakkatigut paasissutissatigullu sillimaniarnermi suliniutinut pingaarnertut ukkataqartuuvoq, tamatumunnga ilanngullugit nittartakkatigut paasissutissatigullu sillimaniarneq pillugu innuttaasunut, suliffeqarfinnut oqartussanullu siunnersuineq paasissutissiinerlu. Qitiusumik allaffeqarfiup suliffeqarfiup iluani paasissutissatigut sillimaniarnera immikkoortortaqarfimmit aamma isumagineqarpoq, immikkoortortat paasissutissatigut sillimaniarnermik suliaqartut tamaasa siunnersugaralugillu nakkutigisaralugit.

Aqutsisoqarfik akimorlugu suliat maannakkut ingerlanneqartut
Immikkoortortaqarfiit ineriartortitsinermik maannakkut suliniutigisaasa ilaat tassaapput:

  • Sulisunik aqutsisoqarfik: aqutsisoqarfimmi ingerlatsiveqarnikkut suliaqarfimmik inerisaaneq, ukiunut missingersuusiorfiusunut inatsisinut pilersaarummik akuersissuteqartarneq nakkutilliinermullu aaqqissuussinermik atulersitsineq
  • Digitalimik Sullissivik: pisortat nittartagaannut 27-usunut nittartagaqarnermut aaqqissuussinerup ineriartorteqqinneqarnera, sullissivik.gl-imut UX-imik misissueqqissaarneq najoqqutassiarlu aamma sullissivik.gl-imi Uanga Quppernera-mik ineriartortitsineq.
  • Suliniutinut immikkoortortaqarfik: immikkoortortaqarfimmi PMO – suliniutinik aqutsinerup inerisarneqarnera pisortallu ataatsimoorussamik suliniutinut ilusiliaannik tassungalu atasumik ilinniartitsinermut aaqqissuussinermik ineriartortitseqqinneq. Immikkoortortaqarfimmi suliniutinut aqutsisut maannakkorpiaq Pisortat Digitalinngortitsinermi Ataatsimoortumik Iluseqartitsinissaannik ineriartortitsinermik suliaqartinneqarput, sullissivik.gl-imut Uanga Quppernera-mik ineriartortitsineq, backlogimilu digitalikkut peqataatitsinissamut suliniummut nassuiaasersuisoqarluni, paasissutissanut periusissiortoqarluni aammalu Kalaallit Nunaanni paasissutissatigut periarfissanik ataatsimut isiginninnissamik suliaqartoqarluni. Suliniutit ingerlasut allat aamma tassaapput: paasissutissanut tunngaviusunut aaqqissuussineq aamma ingerlatsinermik ilusilersuineq. Suliniutit taakku tamarmik aqutsisoqarfimmit siunissami ingerlanneqartussaapput.
  • IT-mut immikkoortortaqarfik: IT-mik ingerlatsinermut immikkoortunut aningaasartuutinik erseqqissaaneq inatsisinillu malitsitsineq, qitiusumik allaffeqarfimmi aaqqissuussinerit qitiusut marluk ukiaru suliariumannittussarsiuunneqarnissaat, suliniummi ‘Qitiusumik allaffeqarfimmi ISO-mik atulersitsineq’-mi teknikkikkut malitassat suliatigut akisussaaffigineri.
  • Nittartakkatigut paasissutissatigullu sillimaniarnermut immikkoortortaqarfik: ISO 27001-ip atulersinneqarnissaata akissussaaffiginera, paasissutissatigut sillimaniarneq pillugu aqutsisunut ilinniartitsinikkut aaqqissuussineq aamma innuttaasunut, suliffeqarfinnut oqartussaasunullu paasititsiniaanermut toqqammavissamik inerisaaneq.


Naatsorsuutigaarput:
Piginnaasat

  • Ilinniagartuutut naleqquttumik ilinniagaqarneq
  • Ukiuni arlalinni aqutsisutut misilittagaqarneq aqutsinermullu tunngatillugu piginnaasaqarluarneq aammalu aqutsisoqarfimmut tamarmut atuuttumik suleqatigiinnik isumassarsiortitsisinnaasoq, kajumilersitsisinnaasoq ineriartortitsisinnaasorlu
  • Pisortani aaqqissuussaanerit kulturiisalu paasisimasaqarfiginerat
  • Pilersaarusiukkamik piffissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu suleriaaseqarneq, nutaaliorneq teknikkikkullu periarfissat ukkatarilluarlugit
  • Attaveqarniarnikkut piginnaasaqarluarneq, allattariarsornikkut oqaluttariarsornikkullu, oqariartuutinik pisariusunik erseqqissumik paasiuminartumillu ingerlatitseqqiisinnaaneq
  • Suliffiup iluani avataanilu soqutigisaqaqatinut attaveqarnernik nukittuunik pilersitsisinnaasoq malinnaatitsisinnaasorlu
  • Angusanik tunniussaqarsinnaanermik uppernarsaateqarneq suliniutinillu iluatsilluartumik ingerlatsisinnaaneq sulianillu pitsaasumik ingerlatsisinnaasoq
  • Digitalinngortitsineq, IT aamma suliniutinik aqutsineq pillugit ilisimasaqarluarneq
  • Pinerluuteqarsimannginnermut uppernarsaammik takutitsisinnaaneq
  • Atorfininnerup kingorna isumannaallisaanikkut akuerineqassaatit


Inuttut piginnaasat

  • Aaqqissuulluakkamik suleriaaseqarneq tunniussaqartarnikkullu tatiginartoq
  • Nutaaliorusussuseqartoq, isumassarsiullaqqissoq nutaamillu eqqarsarluni ajornartorsiutinut aaqqiissutissarsiorsinnaasoq digitalimillu aaqqiissutinik nutaanik ineriartortitsisinnaasoq
  • Tatisimaneqarluni pisunilu pisariusuni aalajangiisinnaassuseqarluarneq
  • Inuttut innarligassaanngitsoq sulinermilu tamanut atuuttumik ileqqorissaarnissamik pingaartitsisoq
  • Paasinnittoq sulisullu pisariaqartitaannut isumakuluutigisaannullu tunngatillugu paasinnillunilu iliuuseqarsinnaasoq
  • Uppernartoq, akisussaassusilik, unneqqarissoq, tatiginartoq ataqqinnittorlu


Digitalinngortitsinermut Aqutsisoqarfiup neqeroorutigai

  • Atorfik soqutiginartoq, inuiaqatigiit kalaallit digitalimik ineriartortinneqarnerat toqqaannartumik sunniuteqarfigalugu
  • Suliffeqarfik allanngorartoq isumassarsiorfiusinnaasorlu tunniusimasunik suliatigullu pikkorissuseqarluartunik sulisoqartoq
  • Sulinermi avatangiisit atugarissaarnissamik qaffasissumik ataavartumik suliniuteqarfiusut – immikkoortortaqarfinni aqutsisoqarfillu ataatsimut isigalugu
  • Pisortani digitalinngortitsinissamik suliaqarnermi siunissap ilusilersorneqarneranut aqutsisoqarfimmi pisortatut qitiusumik inissisimaneq
  • Suliaqarfik ineriartortuarfiusoq
  • Atorfik annertuumik akisussaaffeqartitsisoq amerlasuunullu attaveqarfiusoq


Akissarsiat – atorfeqartitaanermilu atugassarititaasut
Ukiunut sisamanut killilikkamik atorfeqartitaanermut allamilu atorfininnissamut qulakkeerinniffiunngitsumut akissarsiat, LR 39-mi 1. apriili 2022-mit ukiuni killilinni atorfeqartitaanermut tapit aamma akissarsianut tapit aalajangersimasut qaammammut kr. 83.631-upput soraarnerussutisianut akiliutit ilanngullugit. 
 
Tamatumunnga ilanngunneqassaaq ukiumoortumik sulinngiffeqarnermi ajunngitsorsiassanik katersineq, ukiumoortumik sulinngiffeqarnermi angalanermut tapiissutit kiisalu ukiuni killilinni atorfeqartitaanerup nalinginnaasumik atorunnaarnerani atorfeqarunnaarnermi aningaasat ukiuni killilinni atorfeqarnermi ukiut atorfeqarfigisat amerlaqataannik qaammammusiat amerlaqataat.
 
Akissarsiat “Pisortanut Ataatsimut Isumaqatigiissut” 20. oktobari 2020-meersoq malippaat.
 
1. apriili 2022
Akissarsiat tunngaviusut                       34.654,69 
Soraarnerussutisianut akiliutit                     36.522,41 
Ukiuni killilinni atorfeqartitaanermut tapit              12.454,00 
Katillugit                                  83.631,10

Aallaaviatigut isumaqatigiissutini atugassarititaasut naapertorlugit atorfinitsitsisoqassaaq, ukiunullu aalajangersimasunut killilerlugu inuttalerneqarsinnaalluni. Qinnuteqartorlu tjenestemanditut atorfeqareersimaguni Kalaallit Nunaanni pisortani tjenestemandit pillugit inatsit malillugu tjenestemanditut atugassarititaasut naapertorlugit atorfinitsitaasoqarsinnaavoq.
Naalagaaffimmi tjenestemandit aamma AC-nut isumaqatigiissutit arlallit, ilaatigut DJØF-ip Finansministereqarfiullu akornanni isumaqatigiissutit malillugit sulisut Namminersorlutik Oqartussani atorfinitsinneqarnerminnut atatillugu aningaasarsiaqaratik sulinngiffeqarsinnaatitaapput. Aammattaaq Nunamut namminermut Ministereqarfiup Namminersorlutik Oqartussani atorfinitsitaanerminnut atatillugu akissarsiaqaratik sulinngiffeqarallarnissamik qinnuteqaateqartunut akuersaartumik pissusilersortoqassasoq Namminersorlutik Oqartussanut innersuussutigisimavaa. Sulinngiffeqarallarnissaq pillugu aalajangersakkat Namminersorlutik Oqartussani inuit atorfinitsinneqartut aapparisaannut/inooqataannut aamma atuupput.
Atorfimmut atuuttoq tassaavoq, piffissap suliffiusussap qanoq sivisutiginissaa killilersugaanngimmat, aammalu qaangiuttoornermi ajunngitsorsiassat akilerneqarnissaat ullullu sulinngiffissat annaaneqartut ajunngitsorsiassarsissutiginissaat atorneqarsinnaanngillat. Piffissaq suliffiusussaq tunngaviatigut sapaatit akunnerannut nalunaaquttap akunnerinik 40-nik sivisussuseqarpoq.

Akissarsiat atorfininnermilu atugassarititaasut, tassunga ilanngullugit atorfinitsitaanermi soraarnermilu angalanissamut akiliunneqarnissamut pisattallu nassiunneqarnerannut Namminersorlutik Oqartussat kattuffiullu isumaqatiginninniarsinnaatitaasup attuumassuteqarfigisap akornanni isumaqatigiissutaasut atorfininnerup nalaani atuuttut naapertorlugit ingerlanneqassapput.

Ineqarneq
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsisoqanngilaq. Qinnuteqartoq Namminersorlutik Oqartussani atorfeqarnerminut atatillugu ineqarsimappat, inissamik innersuunneqarsinnaatitaaneq pigiinnarneqassaaq. Atorfeqarnermut atatillugu ineqartitaaneq atorfeqarnerup nalaani atuuppoq soraarnermilu tamanna atorunnaassaaq.

Qinnuteqarfissap killinga
Oktobarip 16-iani 2024

Soqutiginartippiuk?
Atorfik pillugu apeqqutissaqaruit Flies HR-imeersup Partner Dorthe Fliesip oqarasuaatikkut +299 583117-imut, +4560833117-imut imaluunniit e-mailikkut dorthe@flieshr.dk-mut attaveqarfiginissaanut tikilluaqqusaavutit

Flies HR sulisussarsiornermik isumaginnittuuvoq, taamaammat saaffiginnissutit tamaasa tassunga ingerlateqquneqarput. Qinnuteqartunik piukkunnartunik oqaloqatiginninnissamut ingerlaavartumik aggersaasassaagut.

Atorfik pillugu allanik apeqqutissaqaruit Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisoqarfiani Naalakkersuisoqarfimmi pisortaq Hans-Peder Barlach Christensen Hape@nanoq.gl-imut allaffigalugu saaffiginninnissamut tikilluaqqusaavutit.

Tusarfiginissat qilanaaraarput.

Kikkuuvugut
Namminersorlutik Oqartussat pillugit paasissutissat amerlanerusut www.naalakkersuisut.gl-imi nassaarineqarsinnaapput.

Har du gode ledelseskompetencer og vil stå i front for den nationale digitale udvikling i Grønland? Så er du måske Digitaliseringsstyrelsens nye styrelseschef.

Digitaliseringsstyrelsen leverer sikre og standardiserede digitale løsninger til det grønlandske samfund. Styrelsen har ansvaret for den nationale cyber- og informationssikkerhed og den nationale digitale udvikling, og sætte rammerne for den digitale udvikling og de nationale standarder på styrelsens myndighedsområde, herunder drift af nationale digitale løsninger og fastlæggelse af klare servicemål, leverancesikkerhed, økonomistyring og strategisk udvikling.

Som styrelseschef, skal du være med til sikre succesfuld gennemførelse af de nuværende strategier.
Styrelsen leverer og samarbejder med alle enheder i centraladministrationen, og har en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere, leverandører og interessenter. Du skal derfor kunne arbejde på strategisk niveau, have stærke kommunikative kompetencer til at sikre opbakning fra en bred vifte af interessenter samt evnen til at lede fagprofessionelle med specialiserede kompetencer og have blik for at være chef for hele styrelsen.

Styrelsen drifter flere nationale digitale løsninger og står for IT-drift og -governance af centraladministrationen – store vigtige driftsområder, hvor dele af driften er identificeret som kritiske for centraladministrationen og samfundet som helhed. Det er derfor vigtigt, at du som styrelseschef kan varetage deciderede krisesituationer som kan opstå uden varsel, og samtidig kunne fastholde og udvikle en god samarbejdsform og formidle styrelsens mål og strategier til differentierede målgrupper. Du besidder derfor en solid erfaring, så sådanne situationer altid håndteres i en velovervejet ånd og med en accept af, at håndteringen hviler på risikobaseret ledelse.

God ledelse vægtes højt, derfor er flere års ledelseserfaring og stærke ledelsesmæssige færdigheder et must. Du skal være en erfaren leder – også for chefer, og du skal vægte ledelsesfagligheden højt og forstå at inspirere, motivere og udvikle alle niveauer i styrelsens fem ansvarsområder:

Stabsfunktionen – varetager styrelsens økonomistyring og juridiske ansvarsområde. Den juridiske enhed rådgiver og understøtter alle offentlige myndigheder i forhold til IT-indkøb, databeskyttelse og digitaliseringsklar lovgivning. De juridiske driftsopgaver omfatter bl.a. effektuering af styrelsens lovinitiativprogram, kontrakthåndtering, udbudsplan og tilsynsprogram.

Digital Service – har teknisk drift og udvikling af den fælles offentlige borger- og erhvervsportal sullissivik.gl og regeringshjemmesiden naalakkersuisut.gl. Derudover har afdelingen drift og udvikling af den fælles offentlige hjemmesideløsning, som huser 27 informationshjemmesider fra centraladministrationen.

Projektafdelingen – har et overordnet todelt ansvar: 1. PMO – porteføljestyring på projekter i den nationale digitaliseringsstrategi og for projekter der får midler fra digitaliseringsstrategikontoen samt ansvarlig for udvikling og formidling af den fælles offentlige projektmodel. 2. Projektledelse -afdelingens projektledere driver udvalgte projekter fra strategien.

IT-afdelingen – varetager IT-servicedesk, applikationsdrift- og udvikling af ESDH-system, IT drift- og udvikling af centraladministrationen fælles server- og netværk, samt leverandørstyringsansvar med mere end 60 kontrakter og licenser. Et særligt fokus i afdelingen er IT-sikkerhed og sikker kommunikation, hvor fokus igen både er på drift og udvikling.

Afdelingen for cyber- og informationssikkerhed – har det overordnet fokus på nationale cyber- og informationssikkerheds initiativer, herunder rådgivning og oplysning om cyber- og informationssikkerhed til borgere, virksomheder og myndigheder. Afdelingen varetager også centraladministrationens interne informationssikkerhed, som rådgiver og monitorerer alle enheders arbejde med informationssikkerhed.

Aktuelle opgaver på tværs af styrelsen
Nogle af de aktuelle udviklingsprojekter afdelingerne står med er:

  • Staben: opbygning af forvalterfunktion i styrelsen, godkendelse af lovprogram som strækker sig over overslagsårene og effekturering af tilsynsprogram
  • Digital Service: videreudvikling af hjemmesidesystemet for de 27 offentlige hjemmesider, UX-analyse og -koncept for sullissivik.gl og udvikling af Min Side på sullissivik.gl.
  • Projektafdelingen: opbygge PMO – porteføljestyingsfunktionen i afdelingen og videreudvikle den fælles offentlige projektmodel med tilhørende undervisningsprogram. Afdelingens projektledere er pt. allokeret til udvikling af den Fælles Offentlige Digitale Arkitektur, udvikling af en Min Side til sullissivik.gl og har i backloggen definition af et projekt om digital inklusion, udarbejdelse af en datastrategi og overblik over Grønlands datapotentiale. Af andre aktive projekter kan nævnes: grunddataprogrammet og driftsdesign. Det er alle projekter som på sigt skal driftes fra styrelsen.
  • IT-afdelingen: identificering af enhedsomkostninger for IT-drift og governance, to udbud i efteråret af centrale systemer for centraladministrationen, faglig ansvarlig for de tekniske politikker i projektet ‘Implementering af ISO i centraladministrationen’.
  • Cyber- og informationssikkerhedsafdelingen: ansvarlig for implementering af ISO 27001, opbygge undervisningsprogram for ledere i informationssikkerhed og opbygge platform for oplysningskampagner for borgere, virksomheder og myndigheder.

Vi forventer, at du besidder følgende:
Kvalifikationer

  • Relevant akademisk uddannelse
  • Flere års ledelseserfaring og stærke ledelsesmæssige færdigheder med evne til at inspirere, motivere og udvikle teams for hele styrelsen
  • Forståelse for offentlige organisationer og deres kultur
  • Evner at tænke strategisk og langsigtet, med et stærkt fokus på innovation og teknologiske muligheder
  • Fremragende kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, med evne til at formidle komplekse budskaber klart og tydeligt
  • Evne til at opbygge og vedligeholde stærke relationer med både interne og eksterne interessenter
  • Dokumenteret evne til at levere resultater og drive projekter i mål succesfuldt og med god proces
  • Godt kendskab til digitalisering, IT og projektledelse
  • Kan fremvise en ren straffeattest
  • Skal sikkerhedsgodkendes efter ansættelse

Personlighed

  • Struktureret og leverancesikker
  • Innovativ, kreativ og nytænkende tilgang til problemløsning og udvikling af nye digitale løsninger
  • Beslutningsdygtig med stærk beslutningsevne under pres og i komplekse situationer
  • Høj grad af personlig integritet og etik i alle aspekter af arbejdet
  • Empatisk som evner at forstå og reagere på medarbejderes behov og bekymringer
  • Troværdig, ansvarsfuld, ærlig, pålidelig og respektfuld

Digitaliseringsstyrelsen tilbyder

  • Et spændende job, hvor du får direkte indflydelse på den digitale udvikling af det grønlandske samfund
  • En dynamisk og inspirerende arbejdsplads med engagerede kolleger med høj faglighed
  • Et arbejdsmiljø hvor vi kontinuerligt arbejder på at fastholde et højt niveau af trivsel – både i afdelingerne og i styrelsen som helhed
  • En central rolle som styrelseschef til at forme fremtiden for digitalisering i den offentlige sektor
  • Et fagområde som er i konstant udvikling
  • En stilling med stort ansvar og kontaktflade


Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen for et 4 årigt åremål uden tilbagegangsret, vil med åremålstillæg og faste løndele i LR 39 udgør lønnen pr. 1. april 2022 kr. 83.631 pr. md. plus pensionsbidrag.

Dertil kommer kommer optjening af årlig feriegodtgørelse, mulighed for årligt ferierejsebidrag samt et fratrædelsesbeløb ved åremålets naturlige udløb svarende til 1 månedsløn for hvert års åremålsansættelse.

Lønnen følger “Den Fælles Chefaftale” af 20. oktober 2020.

1. april 2022
Grundløn              34.654,69
Pens.g.tillæg       36.522,41
Åremålstillæg     12.454,00
I alt                        83.631,10

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.
For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgningsfrist
16. oktober 2024

Et billede, der indeholder Grafik, Font/skrifttype, logo, design

Automatisk genereret beskrivelse
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117, +4560833117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Departementschef for formandensdepartement Hans-Peder Barlach Christensen på Hape@nanoq.gl

Vi glæder os til at høre fra dig.

NAALAKKERSUISUT

Du finder yderligere information om Naalakkersuisut på www.naalakkersuisut.gl.

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.