Jurist

Er du en stærk formidler, som brænder for at rådgive indenfor både store og små juridiske områder? Trives du i en hverdag med mange bolde i luften og med en tæt kontakt til hele organisationen?
Så er det måske dig vi søger!

Om jobbet

Udviklingen i Kommune Kujalleq går stærkt, og det betyder derfor at din hverdag vil være fyldt med mange spændende juridiske spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at du trives med rådgivning og sparring til både direktionen og for at understøtte vores politikere og organisationen ud fra et godt og gennemtænkt juridisk grundlag.

Der er tale om en vigtig og central stilling i kommunen med reference direkte til Sekretariatschefen. Stillingen indebærer at du både skal være kommunens rådgiver på de offentligretlige juridiske områder og kunne rådgive indenfor civilrettens område. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab og erfaring for lignende stilling i en offentlige forvaltning.

Du vil indgå i en spændende team, hvor der er fokus på professionalitet såvel som trivsel. Dagligdagen består af en travl hverdag og med stor fokus på at modernisere og effektivisere hele organisationen. Du vil have et tæt samarbejde og sparring med juridisk kollega i HR afdelingen.

Primære opgaver

  • Du bliver ansvarlig for kommunens efterlevelse af styrelsesloven og forvaltningslovgivningen, herunder rådgivning af Kommunalbestyrelsen og Direktionen
  • Varetagelse af kommunens kontraktretlige interesser
  • Behandling af sager om aktindsigt
  • Udarbejdelse af juridiske notater
  • Foretage juridisk fortolkning
  • Juridisk kvalitetssikring
  • Gennemføre kurser af kommunens sagsbehandlere i forvaltningsret, sagsbehandlingsloven og kommunalret på grundlæggende niveau
  • Udarbejdelse af høringssvar

Derudover må det forventes, at der skal løses andre opgaver af juridisk karakter, så som udarbejdelse af kontrakter og spørgsmål om kommunalret og forvaltningsret. Dette kan lejlighedsvis gøres i samarbejde med eksterne konsulenter.

Kommune Kujalleq er en lille organisation, det er derfor vigtigt at vi er gode til at samarbejde og sammen sikre at opgaverne altid løses med høj kvalitet.

Om dig

  • Er uddannet jurist (på bachelor- eller masterniveau) med interesse for de offentligretlige regelsæt
  • Evner at indgå i samarbejde på tværs af organisationen
  • Kommunikative kompetencer skriftligt såvel som mundligt
  • Er effektiv, fleksibel, nysgerrig og løsningsorienteret
  • God til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Er en troværdig samarbejdspartner overfor kollegaer
  • Kendskab til det grønlandske sprog er en fordel, men ikke et krav
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende stilling i en politisk ledet organisation

Derudover er det vigtigt at du har en naturlig interesse for forvaltnings-, kommunal- og/eller socialret og har lyst til løbende at udvikle dine faglige kompetencer og til at bo og arbejde i Grønland.

Om os

Kommune Kujalleq er Grønlands sydligste kommune med et befolkningstal på 6.292 (2022) og er dermed også Grønlands mindste kommune.

Kommunen består af de 3 byer Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq, 11 bygder og 38 landbrugssteder (fåreavl, rensdyravl og kvægavl) i et område med gode muligheder for jagt (rensdyr, fuglevildt og sæler) og fiskeri, og er hjemsted for de mange historiske nordbobebyggelser, ligesom, der er andre muligheder for naturoplevelser.

Kommune Kujalleq er et moderne samfund, hvor der findes et stort udbud af forretninger, turisme, der omfatter hoteller/vandrehjem, sightseeing med båd og helikopter, aktivt erhvervsliv med landbrug, turisme og voksende fiskeri med fabrikker i alle byer og i flere bygder.

Vi tilbyder

Et spændende udviklende job, i en organisation hvor der er stor fleksibilitet. Arbejdstiden er på 40 timer ugentligt. Der må forventes nogen arbejdstid uden for normaltid. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuldmægtigniveau med mulighed for tildeling af tillæg efter erfaring og gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du ikke har en master i jura, vil kommune Kujalleq med baggrund for både nuværende og fremtidige opgaver, understøtte at du gennemfører uddannelsen.

Bolig:
Der kan anvises personalebolig i Qaqortoq, for hvilken der betales husleje m.v. efter de gældende regler.   

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller +4560833117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Max Heilmann Larsen på e-mail mahl@kujalleq.gl

Vi glæder os til at høre fra dig.

KOMMUNE KUJALLEQ

Du finder yderligere information om kommune Kujalleq på https://www.kujalleq.gl/

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.