Lars Brygmann

Lars er en humoristisk formidler med en skøn og lidt underspillet humor, og så er han professionel til fingerspidserne. Han sætter en ære i at give sit publikum det hele, lidt til og meget mer’.

Bliv inspireret af hans tur på Nordøstgrønland sammen med 9 krigsveteraner. Det er en øjenåbnende fortælling, som inspirerer til at udfordre egne grænser og se sit eget liv i et lidt andet lys.

Men det handler også om, at indgå i et team, at forstå vigtigheden i forskelligheden og om at lære sig selv at kende under ekstreme forhold.

”ARCTIC CHALLENGE – PÅ TELTTUR I MINUS 32 GRADER”

At gå 400 km på ski i det øde og bidende kolde Nordøstgrønland er noget Lars aldrig troede, han ville komme til. Men det gjorde han – og det endda sammen med ni krigsveteraner med forskellige skader. Hele gruppen havde én ting til fælles: Viljen til at overvinde sig selv og gennemføre en ekstrem udfordring. Veteranerne havde besluttet at gennemføre ekspeditionen, som selv de færreste uden skader ville kunne klare, for at flytte egne grænser såvel fysisk som psykisk på trods af benamputeringer, PTSD og andre krigsskader.

Lars og to fotografer var med for at dokumentere turen fra start til slut. Gruppen var isoleret og uden kontakt til omverden i de 32 dage ekspeditionen varede, og Lars kom både tæt på de enkelte veteraners personlige historier og blev presset helt ud til kanten. Han oplevede en indædt kamp mod både naturen og egne grænser, og det gik op for ham, hvad en ekstrem udholdenhedsprøve som denne krævede, og mange ting blev sat i perspektiv. Oplev Lars fortælle om den både grænseoverskridende og fantastiske oplevelse for livet med ned til 32 minusgrader, total udmattelse og lidt for nysgerrige isbjørne.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.