Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som Business Controller og har en solid forretningsforståelse. Du trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt og samtidig forstår du vigtigheden i at have en motiverende kommunikation og samarbejde såvel internt i økonomiafdelingen som eksternt til resten af organisationen i Air Greenland.
Du bliver en del af et team på 5 Business Controllere med direkte reference til Air Greenlands CFO. Hver Business Controller er placeret decentralt i organisationen.
Dine primære ansvarsområder:
- Udarbejdelse af månedsopfølgning, estimat og budget for det kommercielle område
- Salgscontrolling og support til trafikafregningsfunktionen
- Support til de kommercielle afdelinger
- Videreudvikling og kontrol af eksisterende forretningsgangsbeskrivelser
- Udarbejdelse og varetagelse af ad hoc analyser og opgaver
Faglige kvalifikationer:
- Erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed eller revisionsfirma
- Relevant økonomisk uddannelse såsom Cand. merc., HD (R) eller lign. uddannelse
- Erfaring med intern økonomirapportering, finansielle kontroller og ad hoc analyseopgaver
- Solidt kendskab til Excel, hvor du fungerer på superbrugerniveau
Personlige egenskaber:
- Du evner at motivere andre til at medvirke ved afslutning af igangsatte opgaver
- Du er vedholdende, initiativrig og forstår vigtigheden i et gensidigt samarbejde med organisationen
- Du har en generel stor forståelse for systemsammenhænge
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, et godt humør og kan bevare roen under pres
- Du kan arbejde selvstændigt og viser gerne initiativ til at forbedre/effektivisere vores arbejdsgange, samt evner til at finde og løse problemstillinger internt i virksomheden
- Du sætter en ære i at overholde deadlines
Vi tilbyder:
Udover en spændende stilling med mulighed for både faglig – og personlig udvikling, bliver du en del af en virksomhed i udvikling og med kompetente kollegaer.
- Et job med attraktive ansættelsesforhold, hvor aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår
- Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.
- Bolig og bohaveflytning kan tilbydes efter gældende regler
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117, +4560833117 eller dorthe@flieshr.dk.
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Mogens E. Jensen på +299343300.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Air Greenland
Læs mere om Air Greenland her: www.airgreenland.gl
