Strategisk Indkøber til Tusass

Ser du dig selv stå for planlægning og gennemførsel af indkøbsprojekter? Er du strategisk tænkende, initiativrig, målrettet og struktureret? Er du i dit nuværende job ansvarlig for udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbudsprocesser?

Så er du måske vores nye kollega!

Du vil som Strategisk Indkøber komme til at arbejde tæt sammen med vores leverandører, og internt kommer du til at arbejde meget tværorganisatorisk. Du skal derfor kunne kommunikere i øjenhøjde med mange forskellige interessenter og have lyst til at indgå i et team med fokus på at spille hinanden gode. Du vil få et selvstændigt ansvar for at drive de daglige opgaver og processer.

Som person er du struktureret og detaljeorienteret selv i pressede situationer. Du evner at træffe selvstændige beslutninger og er bevidst om vigtigheden af at overholde deadlines.
Det er vigtigt, at du er vedholdende, arbejdsom og trives i en hverdag i højt tempo med forskelligartede opgaver. Du har en selvmotiverende tilgang til at løse udfordringer og skabe resultater. Din gode energi og positive tilgang til opgaveløsning bidrager til at gøre en travl hverdag motiverende – også for dine kolleger.

Jobbet
Som Strategisk Indkøber vil dine primære ansvarsområder være følgende:

  • Udarbejdelse og facilitering af indkøbs-og udbudsprocesser i samarbejde med den enkelte afdelingsansvarlige
  • Projektledelse af større indkøbsprojekter og med ansvaret for at drive en tranformation mod professionelle indkøbsprocesser
  • Udvikling og vedligeholdelse af leverandørsamarbejde med fokus på ESG
  • Udarbejdelse af årsplaner for indkøb, hvor alle kontrakter er tilgængelige i contract mangement systemet
  • Omsættelse af data, analyser samt handlingsplaner til indkøbsstrategier for de enkelte forretningsområder 

Faglige kompetencer

  • Videregående uddannelse på kandidatniveau
  • Gerne med erfaring fra lignende stilling og med fokus på det kommercielle
  • Analytisk mindset med forståelse for og indsigt i økonomiske nøgletal
  • Rutineret bruger af Office pakken med særlig vægt på Excel
  • Det forventes ydermere, at du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale
  • Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med projektledelses vil være en fordel
  • Kendskab til det grønlandske sprog og erfaring fra Grønland generelt vil være en fordel, men ikke et krav.

Personlige kompetencer

Vi leder efter en udadvendt og struktureret person med gode kommunikations- og analytiske evner. Du er let at samarbejde med og forstår vigtigheden i at overholde deadlines. Du er initiativrig med et højt drive og god til at sætte dig ind i dine kollegaers udfordringer. Du kommer gerne med løsningsforslag samtidig med, at du bevarer helhedsorienteringen.

Tusass tilbyder 

Et attraktivt job med masser af faglige og personlige udfordringer, i en organisation med høj faglighed og med mange snitflader til resten af organisationen.

Stillingen er placeret på hovedkontoret i Nuuk.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +4560833117, +299583117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Toke Binzer pr. mail toke@tusass.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tusass

Under visionen ’Tusass bringer verdenen tættere på’ arbejder selskabets godt 400 medarbejdere på at etablere og sikre moderne kommunikationsinfrastruktur i hele Grønland. Tusass hovedkontoret ligger i den grønlandske hovedstad, Nuuk.  

Læs mere om Tusass her: www.telepost.gl

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.