Departementschef til Departement for Børn, Unge og Familier

Grønlands Selvstyre søger en erfaren leder til stillingen som departementschef i Departementet for Børn, Unge og Familier.

Organisationen
Departementet for Børn, Unge og Familier har 22 medarbejdere fordelt på 3 afdelinger. Departementets hovedopgaver er betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, udarbejdelse af lovgivning, strategier, handlingsplaner, udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut, iværksættelse af strukturelle forebyggelsesinitiativer samt oplysningsfunktioner i henhold til lovgivningen.