Vi søger en Erhvervsassurandør gerne med ledelseskompetencer til Kalaallit Forsikring Agentur A/S

Kunne du tænke dig at blive en del af en spændende og professionel virksomhed, som har drevet forsikringsvirksomhed i Grønland i mere end 100 år. Har du et højt personligt drive og går du i dag med et ønske om, at blive leder på et tidspunkt i din karriere, så er det måske lige dig vi mangler.

Som erhversassurandør får du ansvaret for rådgivning og salg af flere typer erhvervsforsikringer. Du kender til vigtigheden i at skabe tætte relationer til kunderne og deltager gerne i forskellige relevante netværk og konferencer. Du er udadvendt og har en positiv indstilling. Du trives i en hverdag, hvor der er gensidig respekt og fleksibiltet. Du er selvkørende og trives med at skabe resultater, både i teamet og indiviuelt.

Der forventes følgende faglige kvalifikationer i jobbet

• Du er eksamineret erhvervsassurandør eller har en juridisk baggrund
• Du har flere års erhvervserfaring
• Har erfaring med salg af forskellige forsikringsløsninger til erhvervsmarkedet
• Erfaring med salg af erhvervforsikringer til sø- og marineskader vil være en fordel
• Har et højt drive og er resultatorienteret
• Du har gode it-kompetencer
• Du evner at generere egne kunder og fastholde eksisterende kunder
• Du er god til at samarbejde med gensidig respekt og stor fleksibiliet
• Du er god til at danne relationer både til nye og eksisterende kunder
• Du deltager gerne i sociale tiltag både internt og eksternt
• Gode skriftlige og mundtlige kundskaber på dansk og grønlandsk vil være en fordel, men ikke et krav

Personlige kompetencer

Vi søger en dygtig, erfaren, udadvendt, relationsskabende erhvervsassundør med et stort drive og engagement, som har lyst til at være en del af virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og tempoet højt. Du er positiv og ser mulighederne mere end begrænsninger. Du trives i en virksomhed med gensidig fleksibilitet. Du er god til at prioritere dine arbejdsopgaver, og du nyder at være mere hos kunderne end bag skrivebordet. Du er god til at skabe relationer til både dine kollegaer og kunderne. Derfor deltager du gerne i sociale tiltag, netværk og konferencer.

Afgørende er det naturligvis også, at du har lyst til at bosætte dig i Grønland, hvor du udover et spændende arbejdsliv ville kunne få glæde af øens smukke natur og spændende kultur.

Vi tilbyder

Et spændende job i et team præget af tæt samarbejde og et ønske om at spille hinanden bedre. Hos os er der højt til loftet og vi sætter stor pris på den faglige sparring teamet imellem og altid med kunderne i fokus med stor kundetilfredshed.

• Et spændende job i en dynamisk virksomhed, hvor dagene sjældent er ens
• Et selvstændigt job, med mange forskellige forsikringsopgaver
• Med et stort råderum og gode personlige udviklingsmuligheder
• Et job i et land med mange fantastiske naturoplevelser og med en del rejseaktivitet rundt i Grønland til vores andre kontorer og kunder
• Løn der matcher dine kvalifikationer med pension og helbredsforsikring
• Der stilles bolig og bil til rådighed, samt bohaveflytning til dig og evt. familie

Stillingen er placeret i Nuuk på vores nye hovedkontor. Du vil derudover have en unik mulighed for at opleve mange af Grønlands smukke byer, da vi har kunder i hele Grønland og kontorer i Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq. Du vil referere direkte til Adm. direktør.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kan du søge stillingen her på siden, hvor du kan uploade din ansøgning samt CV.

Arbejdssted: Nuuk
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Om Nuuk
Nuuk er Grønlands hovedstad med ca.18.000 indbyggere. Der er mange muligheder for familier samt gode uddannelsesfaciliteter for børn i skolealderen. Der er et aktivt bymiljø med gode indkøbsmuligheder, caféer, biograf og svømmehal. Nuuk er omkranset af en smuk natur med rig mulighed for vandreture i baglandet, skiture om vinteren, jagt om sommeren samt fiskeri og sejlads i det store og smukke fjordsystem, der ligger omkring Nuuk. I vinterhalvåret er der også mulighed for langrend- og alpinski.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +45 6083 3117, +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Dora Drechel på dora.drechsel@if.gl

Vi glæder os til at høre fra dig!

KALAALLIT FORSIKRING AGENTUR A/S

Du finder yderligere information om Kalaallit Forsikring Agentur A/S på www.forsikring.gl/da/kalaallit-forsikring.

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.