Vi søger en regnskabsmedarbejder/souschef

Er du struktureret, udadvendt og trives du med at have en varieret og dynamisk hverdag med mange forskellige opgaver, hvor din viden og hjælp efterspørges? Så er du måske vores nye kollega i økonomiteamet.

Orsiivik søger en struktureret og ansvarsfuld regnskabsmedarbejder/souschef, der selvstændigt kan varetage en bred vifte af opgaver inden for debitor- og kreditorbogholderi samt løn, fakturering og administration.

Du vil i tæt samarbejde med regnskabschefen have ansvaret for den daglige drift af økonomiafdelingen.
Du bliver en del af et team med en flad organisation, hvor alle er involveret i at sikre at vores kunder altid får den bedste service.

Hvem er vi?
Malik Supply er hovedselskabet og ejer af nedenstående virksomheder:

Godthåb Olietransport ApS
Virksomheden Godthåb Olietransport leverer brændstof til private husstande, entreprenører, tankstationer og skibe på havnen i Nuuk.

Orsiivik ApS
Virksomheden Orsiivik leverer brændstof til motorbåde, køretøjer og entreprenørmaskiner og har en tilhørende butik, der er Grønlands førende sælger af jagtudstyr og fiskeriudstyr til private og erhverv. Derudover driver virksomheden Grønlands Bådcenter og Orsiivik Marine Center. Grønlands Bådcenter sælger motorbåde, joller, snescootere og tilbehør. Orsiivik Marine Center foretager reparation af både, bådmotorer og snescootere.

Jobbet

  • Kreditor-, debitor- og finansbogholderi
  • Oprettelse af vareindkøbsfaktura, samt vedligehold og lagerstatus
  • Lønafregning samt afstemning
  • Bogføring samt afstemning til kvartals- og årsregnskaber
  • Interne møder i ledergruppen
  • Besvarelse af kundehenvendelser telefonisk og mail
  • Diverse administrative ad hoc opgaver, herunder optimering af processer
  • Kendskab og flair for IT

Faglige kvalifikationer

  • Du har en tilsvarende uddannelse og erfaring fra lignende stilling til at matche ovenstående kvalifikationer
  • Du anvender Excel på højt niveau og har gode IT kundskaber
  • Da vi skifter vores økonomisystem til Uniconta i 2022, vil det være en fordel at du har erfaring med dette
  • Gode kommunikationsevner på skrift og i tale på dansk (grønlandsk vil være en fordel men ikke et krav)

Personlige kvalifikationer

  • Du er god til at motivere dig selv i en omskiftelig hverdag
  • Du sætter en ære i at overholde deadlines, og du formår altid at bevare overblikket
  • Du har en generelt stor forståelse for systemsammenhænge, og formår hurtigt at tilegne dig viden om nye systemer
  • Du har gode samarbejdsevner, godt humør og forstår vigtigheden i at fleksibilitet går begge veje
  • Du arbejder selvstændigt, og viser intiativ til at forbedre/effektivisere arbejdsgange, samt evner at finde og løse komplekse problemstillinger internt i virksomheden

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med masser af faglig og menneskelige udfordringer og et tæt samarbejde med 25 dygtige kollegaer.

Endvidere er det et job med ansættelsesforhold, hvor aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Bolig og flytning kan tilbydes efter gældende grønlandske regler.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk.

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Ansættelse: Hurtigst muligt.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Niels Lennert på niels@orsiivik.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Orsiivik

Du finder yderligere information om Orsiivik www.orsiivik.gl og Malik Supply på www.malik.dk.

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.