fbpx

Vi søger en slagtermester for Brugseni Qaqortoq

Kan du sikre, at slagterafdelingen i Qaqortoq leverer den bedste kvalitet? Så er det dig vi søger.

Brugseni Qaqortoq stræber efter at være byens foretrukne indkøbssted. Derfor har de brug for en kompetent og engageret slagtermester, der har sit faglige håndværk i orden. Du skal være med til at sikre, at kunderne altid møder en inspirerende afdeling, når de handler i butikken.
Som slagtermester i en af Grønlands største detailkæder vil du komme til at arbejde med traditionelle ferske råvarer samt grønlandske specialiteter, som rensdyr og moskus. Du vil blive en del af en alsidig hverdag med masser af aktivitet. Det er vigtigt, at du kan holde hovedet koldt, når det går stærkt og altid er serviceminded overfor kunderne.
Du vil stå i spidsen for et hold bestående af en delikatesseleder samt 3 medarbejdere i køkkenet. Det vil være din opgave at skabe et godt og imødekommende arbejdsmiljø, således alle i afdelingen arbejder i samme retning og løfter ansvaret for Brugsenis høje standarder.
Kalaallit Nunaanni Brugseni har cirka 500 ansatte fordelt i 8 byer på kysten. De arbejder ud fra stærke grundværdier, som er fastlagte af mange tusinde medlemmer. De er drevet af, at de vil gøre en tydelig forskel i Grønland – både for samfundet, miljøet og vores medarbejdere. De ønsker ligeledes at være gode til at være i øjenhøjde og i dialog med kunderne.
Kunne dette have interesse, så vil vi se frem til at høre fra dig.

De primære opgaver

  • Personaleledelse
  • Administrativt ansvar for afdelingen
  • Disponering
  • Salgsklargøring af afdelingen
  • Ansvarlig for egenkontrol
  • Aktiv del af butikkens ledergruppe

Din profil:

  • Du er slagteruddannet
  • Du har mindst 3 års ledererfaring
  • Er serviceminded og selvstændig
  • Er kvalitetsbevidst
  • Købmand
  • Er god til at samarbejde, planlægning og uddelegering
  • Følger opgaverne til dørs

Vi kan tilbyde:

  • Gode ansættelsesvilkår, herunder løn efter kvalifikationer og en årlig betalt feriefrirejse.
  • Mulighed for personalebolig
  • Til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning
  • Et spændende og udviklende job i vores næststørste butik

Interesseret?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte uddeler Anna Jette Poulsen på tlf.: +299 642285. Alle øvrige spørgsmål rettes til Partner Dorthe Flies fra Flies HR Consulting på mobil +45 6083 3117, +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler – også inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Qaqortoq:
Qaqortoq er en by i Sydgrønland, der med sine skønne naturomgivelser og hyggelige byliv danner ramme for en af Grønlands største uddannelses byer. Med sine skønne omgivelser og moderne uddannelsesfaciliteter til børn og unge, kan Qaqortoq tilbyd en hverdag perfekt til både familier og enkeltpersoner med interesse i udendørsaktiviteter. Byens sydlige beliggenhed byder på varme somre og kolde snefulde vintre. Byen har et indbyggertal på ca. 3100 personer og tilbyder gode indkøbsmuligheder samt fritidsaktiviteter for alle aldre. Som alle andre steder i Grønland, er der gode muligheder for sejlads samt jagt og fiskeri.

BRUGSENI

Læs mere om Brugseni her: www.brugseni.gl

Ansøg her

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 4 files.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.