Imran Rashid
Iværksætterlægen Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin og stod i 2015 bag Skandinaviens første videolæge-platform Videodoktor. Den solgte han til Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet, hvor han i 3 år som innovationschef udviklede privathospitalets digitale strategi i Danmark. Ved at kombinere sin lægefaglige viden med teknologisk forståelse har han skrevet to bestsellere om teknologiens påvirkning af mennesker, SLUK (2017) og Offline (2019, sammen med marketingseksperten Søren Kenner). Imran Rashid er landets førende ekspert i Digital Sundhed og rådgiver ministerier, private og offentlige institutioner.
Mærkbarhed – vejen til mere hverdagsglæde og mindre stress
I foredraget tager Imran Rashid fat i nogle af de problemstillinger, der er opstået i kølvandet på corona-krisen. Der er blevet skruet op for digitaliseringen og ned for menneskeligheden. Med corona-krisen smeltede arbejdsliv og privatliv for alvor sammen, og det er nu sværere at skelne mellem, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri.
I foredraget giver Imran Rashid blandt andet svar på, hvordan det påvirker vores fysiske og mentale sundhed, når work-life-balance i stedet bliver til work-life-blender, hvordan den nye virkelighed i vores fremtidige arbejdsliv måske er ændret for altid, og hvad det betyder for os. Og sidst men ikke mindst svarer han på, hvordan vi sammen (og hver for sig) sikrer, at fysisk og mental sundhed bliver et grundvilkår i vores arbejdskultur.
For at nå derhen kræver det Mærkbarhed. Det er nøgleordet i de principper, som vi ifølge Imran Rashid er nødt til at indrette fremtidens arbejdspladser efter. I foredraget præsenterer Imran Rashid aktuel og brugbar viden om hjernens opbygning, samt motivations- og vaneteori, så du bedre kan skabe en forståelsesramme for den situation, som vi alle befinder os i. Imran Rashid giver desuden nogle helt konkrete råd til sundere og effektive vaner i hverdagen, som sikrer de fysiske og mentale trivsel – på arbejdspladsen såvel som privat.