Mikkel Beha
De fleste kender Mikkel Beha Erichsen fra det populære rejse- og underholdningsprogram ”Kurs mod fjerne kyster”, der blev sendt på TV2. Her sejlede han hele kloden rundt sammen med sin familie på skibet Havana. I Mikkel Beha foredrag har han en levende og inspirerende fortællekunst som foredragsholder, lige præcis som du så det i ”Kurs mod fjerne kyster”. På en ligefrem, humoristisk og menneskelig måde fanger Mikkel Beha hurtigt publikums opmærksomhed på bedste vis med specifikke budskaber og fortællinger, som du får lyst til at tage med hjem!
Mikkel Beha er opvokset på Nordkaperen, hvor han i selskab med sin far, Troels Kløvedal, og resten af familien har sejlet store dele af verden tynd. Mikkel Beha er tidligere tv-vært, redaktør og producer.
Mikkel og den hvide verden
Tag med Mikkel Beha Erichsen på en spændende, underholdende og ikke mindst tankevækkende rejse ud i den ekstreme og smukke nordiske natur!
Oplev den spændende historie om rejseglæde og eventyrlyst – om familiens nye køligere eventyr mod nord.
I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres ekspeditionsskib, Wallenberg, har de igen kastet fortøjningerne og er taget ud på eventyr.
De har sat sig for at sejle så langt mod nord de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårets lavtryk viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.