Jacob Risgaard

Jacob er medstifter af webshop-succesen Coolshop og kendt fra DR1’s populære iværksætterprogram “Løvens Hule”, hvor han har været med som løve fra sæson 5. Han medvirkede desuden i TV2’s programserie “365 dage til succes”, hvor han hjalp danske iværksættere.

Siden 1996 har Jacob med stor succes beskæftiget sig med e-handel. Modsat mange andre formår han rent faktisk at skabe rentable webshops, og udover Coolshop, som er nordens førende department-store på nettet, er han medejer af CoolRunner og en række andre selskaber.

Hør hvordan han har skabt succes ved at tænke ud af boksen trods modgang såvel forretningsmæssigt som privat.

Udover at være en anerkendt forretningsmand er Jacob kendt for sin smittende energi, og deltagerne til hans foredrag går altid derfra med et ordentligt skud energi og inspiration.

Fra 75% fravær til 100% succes

Jacob står i spidsen for en række succesfulde virksomheder på trods af, at hans barndom både bød på børnehjem og en udsmidning af skolen. Han har flere gange brændt fingrene på forretninger og stod som ganske ung med en gæld på over en million kroner pga. en fejlslagen forretning. I dag er han medejer af en række succesvirksomheder indenfor bolig, software, robotter, logistik, engros og TV, så han har i den grad formået at vende bøtten såvel forretningsmæssigt som privat.

Medarbejderne er Coolshops vigtigste ressource, og der gøres et stort arbejde for at sikre, at medarbejderne har det så godt som overhovedet muligt. Hør hvordan Jacob med fokus på menneskelige værdier og ved at dyrke medarbejdernes forskellighed er lykkedes med at vækste massivt og gøre Coolshop til en af Danmarks mest cool arbejdspladser. Der er plads til at have det sjovt og udfordre det ordinære.

Bliv inspireret af en historie om succes på trods og om modet til at turde gøre noget andet end alle andre:

• Hvordan lykkes det at opnå det, som mislykkes for mange andre?
• Hvordan skaber man et internationalt brand for få midler?
• Hvordan kan CSR og branding kobles sammen?

Coolshop har vundet flere priser igennem tiden, blandt andet som Danmarks bedste e-handelsvirksomhed. I dag findes Coolshop i 7 lande og har mere end 1,9 millioner faste kunder. Jacob var desuden bestyrelsesmedlem og aktionær i SmartGuy/Stylepit under børsnoteringen.

Jacob er udover sin forretningsmæssige succes kendt for en sprudlende energi og en særdeles god kontakt til sit indre legebarn. Hans motto er, at det hele skal være VILDERE.

Derudover er trivsel på arbejdspladsen yderst vigtigt for Jacob, hvorfor han har et stort fokus på medarbejdernes trivsel og at de har det så godt som overhovedet muligt. Han sender bl.a. små hilsner i form af goodiebags til sine medarbejdere og skaber teamevents, uagtet hvilken situation virksomheden befinder sig i.

Privatlivspolitik

Ifølge vores fortrolighedspolitik vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål, der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.

Data i denne database kan blive brugt til anonyme statistikker. Oplysningerne vil blive brugt kollektivt og ingen individuelle brugere af databasen kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger. Alle data vil blive slettet efter 180 dage. Du kan til enhver tid kontakte os hvis du ønsker, at vi sletter dine data.